Det siger Amanda/AEArt om sig selv og sin stil:
Mine plakater er udført med en stilart, som jeg selv har opfundet og kalder braid-line art. Det er en enkel og simpel stil, der rummer meget dybde. Designet taler til fantasien og viser i sin enkelthed karakteristika og evnen til at identificere gennem simpelhed og abstrakthed. Braid-line art stilen bringer det spændende frem i symbolik ved at udtrykke noget og samtidig opfordre den enkelte til at påføre kunsten egen betydning. Det, at linjen fletter over og under sig selv, skaber dybde og giver 3D effekt. Det giver liv til stregen.
Når jeg arbejder med grafisk design kombinerer jeg mine kreative evner med mine kompetencer med Adobe programmerne. Mine designs starter ofte som en tanke eller en udveksling af tanker med personen/teamet, jeg skaber i samarbejde med. Herefter skitser jeg i hånden – her er jeg mest kreativ og iderig. Dernæst tegner jeg oftest mere detaljeret en eller et par af ideerne. Når det generelle udtryk er skabt, redigerer jeg i Adobe og skaber det færdige udtryk. I enkelte tilfælde opnåes det bedste resultat, hvis jeg udarbejder hele designet digitalt.
Sendes i paprør af genbrugspapir.
Trykkeriet er lokalt og Svanemærket, CO2 Neutral og FSC-mærket.