Translation missing: da.accessibility.skip_to_text

Bøn

Bøn er et frirum. Et sted, hvor vi må komme, som vi er – med taknemmelighed, tvivl, glæde og bekymringer. I bønnen vender vi os mod Gud og sætter ord på det, der fylder i livet, eller finder ro i stilheden, når ordene ikke rækker.

For nogle er bøn en fast del af hverdagen. For andre er den noget, man vender tilbage til i særlige perioder af livet. Uanset hvordan bøn ser ud for dig, er den et rum, hvor der er plads til både stort og småt.

Jesus siger:

“Sandelig, sandelig siger jeg jer: Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det”

Johannesevangeliet 16:23