FØLG LYSET
Kunstner og sognepræst Inge Marie Kirketerp Hansens ord og tanker bag dette tryk:
Solsikken sørger for altid at følge solens lys. Uden at få hold i nakken drejer den sig gennem hele dagen efter solens stråler – det sted, hvor den får grokræfter og styrke til at strække sig mod himlen.
Jesus siger et sted: “Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal ikke vandre i mørket, men have livets lys.” (Joh 8,12)
Jesus er altså det lys, vi hver dag skal vende os til, for at vi kan få kræfter til at leve, til at tro og til at elske. Ja, han inviterer os til at følge lyset – til at følge ham.
Det må vi øve os på. Vi mennesker, der så let kan tro, at vi selv skal lyse og være det hele. For det er hos Gud, vi får kræfter til at leve, tro og elske.
Dette smukke linoleumstryk er håndlavet af sognepræst Inge Marie Kirketerp Hansen på kraftigt papir.
Linoleumstryk er en god kontrast til de meget grafiske plakater, man også kan finde herinde, og trykket arter sig særligt godt i en ramme med passepartout.
Plakaten sælges uden ramme.

