BUTIKSBESTYRER

til vores nye butik i Aarhus

Vi søger en butiksbestyrer til vores nye butik på gågaden Ryesgade 28 i Aarhus. Er du udadvendt og imødekommende og kan samarbejde med mange mennesker, lide at købe ind til en butik, så er det måske lige dig vi leder efter. Drømmer du om et selvstændigt (fuldtids)job, hvor du kan kombinere tro og faglighed. Hvor du kan skabe udvikling og resultater for OnlyByGrace. Er du samtidig en ledertype, der kan motivere dine medarbejdere til at tage ansvar? Så er du måske vores nye butiksbestyrer.

Om jobbet
Som butiksbestyrer får du ansvaret for butikkens daglige drift, herunder god kundeservice, indkøb i samarbejde med Karina. Salgstal, rådgivning samt udvikling og ledelse af butikkens medarbejdere. Det er vigtigt, at du kan samarbejde med ”Kirketorvet”, der er en gruppe frivillige, der står til rådighed med samtaler med mennesker, hvor de kan få en kop kaffe og en snak om tro, livet og meget mere.

Dine primære arbejdsområder
– Daglig ledelse af butikken og medarbejdere
– Indkøb
– Samarbejdet med KirkeTorvets frivillige
– Sørge for at butikken altid tager sig ud på bedste vis
– Vagtplanlægning og budgetopfølgning

Din profil
Du er en udadvendt og stabil leder, der har nemt ved at motivere dine medarbejdere og gå forrest. Du sætter en ære i at tage del i den daglige drift og er med til at sikre, at butikken altid ser præsentabel ud.
– Du har butikserfaring og har forståelse af POS-systemer
– Du elsker at sælge og sætte fokus på den gode stemning.
– Det er vigtigt at du har en personlig kristen tro og er kirkevandt, da OnlyByGrace værdigrundlag er de kristne værdier.

OnlyByGrace tilbyder
– Et spændende job med fokus på selvstændighed og ansvar for den daglig ledelse
– Sparring med ledelsen i OnlyByGrace
– Løn efter kvalifikationer

Kan du se dig selv i dette job, så send dit CV og ansøgning til karina@onlybygrace.com
Ansøgningsfrist: Torsdag d. 22. august 2024
Har du spørgsmål til jobbet så kontakt Karina Nygaard Raabjerg på 42 45 32 20.

I forhold til GDPR er det ikke tilladt for os at gemme din ansøgning i mere end 6 måneder. Skriv gerne hvis vi må gemme den længere.