OnlyByGrace

– din webshop med gaveidéer og interiør med et kristent budskab.

OnlyByGrace er en webshop, der sælger interiør, legetøj og smykker med et kristent strejf. Vi har samlet produkter både fra dygtige upcoming kristne kunstnere og etablerede leverandører af produkter, som gennem deres produkter afspejler tro. Der er også varer fra mere almindelige mærker, der nok ikke har tænkt så meget tro, da de designede deres produkter. Men som for mig har en kant af noget kristent.

Der kommer hele tiden nye spændende produkter på webshoppen. Med tiden vil vi begynde at producere i eget navn. Tanken er, at det skal være interiør, skulpturer og smykker med kristne symboler. Noget der skal minde os om Guds nærvær i hverdagen.

I webshoppen findes der gaver til enhver livsbegivenhed; fra dåbsgaver, konfirmationshilsner og bryllupsgaver. Over til det mere personlige, der handler om tro.

Fra Vugge til grav

En del af livet er også afslutningen på livet. Det er for mange et tabubelagt emne, men som fylder meget i det menneske, der mister et elsket familiemedlem eller en ven. Det vil vi gerne gøre noget ved hos OnlyByGrace. Derfor var det helt naturligt, at vi overtog webshoppen fra MindMyAngel.  Du kan læse mere om MindMyAngel HER
Vi har som et af få webshops i Danmark en hel kategori, der hedder Sorg. Her finder man forskellige Minde-ting, Kvalitets gravlys, der ikke blæser ud. Andet pynt til gravstedet. Minde-bøger og meget mere. Det er også muligt at finde kondolencehilsner, som vi sender direkte til de efterladte.

Hvis du vil give en gave, der har holdning eller kristen kant, så er det her, den findes. Vi har alt lige fra dåbsgaver til konfirmationsgaver, gaver til studenten og brylluppet – og vi har ting til gravstedet. Med vores produkter sætter vi fokus på livet, fra vugge til grav. 

Hos OnlyByGrace går en del af overskuddet hvert år til velgørende arbejde.

OnlyByGrace – kvinden bag:

Karina Nygaard Raabjerg er kvinden bag OnlyByGrace. Karina er en ildsjæl, som igennem hele sin karriere har arbejdet med legetøj og interiør. I 2018 startede hun sit eget agentur, RaaStyle Agentur, hvor bæredygtighed og naturen er i fokus. Og nu er turen kommet til OnlyByGrace. Karina fortæller:

”Ideen med OnlyByGrace stammer fra mine mange år i interiørbranchen. Når jeg har været på messer, kigget i kataloger og besøgt leverandører og kunder, har jeg altid kigget efter noget, jeg kan relatere min tro til – helst med rødder i det lækre nordiske/skandinaviske design. Men det er faktisk svært at finde, og det vil jeg gøre noget ved!

OnlyByGrace skal gøre det nemt for os alle at finde interiør med et kristent budskab, og på den måde at få troen ind i hjemmet.

For mig behøver tro ikke at manifestere sig i et kors; jeg er konstant på udkig efter spændende brugskunst og legetøj med symboler og mere diskrete tegn på troen. Min drøm er, at gøre det naturligt og nemt at vise sin tro igennem sin indretning og sit hjem. Jeg håber med OnlyByGrace’s produkter at være med til at skabe rum for at tale om troen. Jeg vil fx gerne, at du kan invitere din nabo på kaffe og servere kaffen i et lækkert krus, hvor der er et symbol, et ord eller en illustration, som naturligt kan føre til en god snak om, hvad der egentligt betyder noget her i livet. Jeg tror på, at det kan være med til at hjælpe dig til at starte den gode samtale.”

Karina er gift med Martin. De har tre store børn og er bosat i et dejligt hus i Hammerum ved Herning.


OnlyByGrace – navnet:

Vi er pæredanske, men har valgt et engelsk navn, fordi vi mener, at OnlyByGrace har potentiale til at nå ud over landets grænser. Selve navnet betyder på dansk ”Kun af nåde” og har en særlig betydning for Karina. Hun fortæller:

”Navnet har været vigtigt for mig. OnlyByGrace er en livslang drøm, der går i opfyldelse, hvor jeg kan forene tro og arbejdsliv. Derfor er det helt naturligt for mig, at min virksomhed har et navn, som minder både mig selv og andre om troen – og lige præcis nåden er et stærkt omdrejningspunkt for min personlige tro.

Jeg ønsker med OnlyByGrace at gøre det nemt for alle at omgive sig med fede ting, som helt naturligt minder os om Guds nåde hver dag. Nåden er nemlig så fantastisk. For mig betyder nåden, at jeg kan hvile i, at Gud elsker mig, selvom jeg er uperfekt. Jeg kan få lov til at sænke skuldrene, træde ud på ukendt grund, være mig selv og vide, at jeg lever i nåden, og at Guds kærlighed ikke forsvinder på trods af eventuelle fejltrin. Det giver mig en følelse af glæde og frihed – og en hel unik ro i en travl hverdag. 

Det er mit håb, at du også vil blive mindet om nåden, når du møder OnlyByGrace – både i form af produkterne, men også når du møder os her på shoppen, på Instagram, via mail, telefon eller ansigt til ansigt. At du bliver mindet om, at du gennem Guds nåde kan finde hvile i din hverdag.”

OnlyByGrace – vil du vide mere?:

Vil du vide mere om OnlyByGrace, eller har du en idé til et produkt vi mangler? Du er altid meget velkommen til at kontakte os på info@onlybygrace.com

Følg også med på Instagram Facebook og bloggen, hvor vi løbende viser nye og gamle produkter, inspirerer til indretning, giver gode gaveidéer og fortæller om hverdagslivet med tro og nåde som de vigtigste holdepunkter.