DEN STORE HISTORIE BIBEL af Tom Wrigth
Jeg har nogle gange kunder der spørger: Hvor skal jeg starte med at læse i Bibelen. Og er man helt “ny” og “nysgerrig” på hvad kristendom er, så anbefaler jeg nogle gange at man starter med en børnebibel, for at få det store overblik i et let fortalt sprog. Så kan man bagefter dykke ned i den rigtige bibel for at få alle detaljer med.
Til det vil jeg varmt anbefale denne flotte børnebibel.
Denne udgave af børnebibelen er virkelig flot og velskrevet. Den indeholder 140 historier, der sprudler af liv og glæde.
De mange små historier danner tilsammen den store historie.
Det er Guds store fortælling om, hvordan han i tidens løb har vist sin kærlighed til os – og om, at alt bliver godt igen, når han påny bringer jord og himmel sammen.
Hver enkelt historie er genfortalt i ord og billeder med stor respekt for den oprindelige tekst.
Historierne væver sig ind i hinanden, og overrasket opdager vi, hvordan de tilsammen udgør Guds store historie: Er det virkelig sådan, Guds store redningsplan hænger sammen?
Undervejs vil læseren opdage, at DEN STORE HISTORIE BIBEL ikke kun handler om, hvad der skete for lang tid siden, men at den også fortæller en levende og uendelig historie, som Gud også i dag indbyder alle til at blive en del af.
Og den slutter ikke ved pinsen, men har også en del fortællinger med fra den første tid efter pinsen, hvor der er fortællinger om de første kristne og Paulus i bla. Rom. Den slutter af med at vi skal ses i Himlen.
På sidste side kan man læse Fadervor og Velsignelsen.
DEN STORE HISTORIE BIBEL er skrevet til 6-10-årige af Tom Wright (N.T. Wright), en af verdens førende teologer.
Bogens farverige og detaljerede illustrationer er udført af den prisbelønnede kunstner Helena Perez Garcia.
352 smukt illustrerede sider indb.