Journalisten Charlotte Rørth er ikke vokset op i en troende familie. Hun var hverken et religiøst eller spirituelt søgende menneske, da Jesus bogstaveligt talt viste sig for hende og talte til hende i en kirke i Spanien.
Oplevelsen er tidligere blevet beskrevet i bogen og tv-udsendelserne, Jeg mødte Jesus. Det tvang hende til at tage sit moderne rationelle liv op til overvejelse. I Gud, du er jo lige her deler Charlotte Rørth sine overvejelser og beslutninger. Hun fortæller hvordan det er at leve med den type oplevelser, som hun langt fra er alene om at have haft.
Ved at stå åbent frem og tale om sine religiøse oplevelser, ønsker hun at nedbryde fordomme og tabuer. De ting som for nogle gør det vanskeligt at tale om Gud og tro eller vedkende sig en tro.
Charlotte Rørth ønsker ikke at overbevise nogen. Men hun argumenterer i bogen for nødvendigheden af en åben samtale om Gud og død, glæde og fællesskab, folkekirke og dyb bøn! Om livet som troende menneske i dag.
Skrevet af Charlotte Rørth. 189 sider.