Historien bag dette billede er ret fantastisk. Kirsten Mørch-Nielsen havde en idé om at hun ville male Kristus med engle i baggrunden i helfigur og strålende lys, sådan som hun havde set i en nærdødsoplevelse hun havde tilbage i 80erne. Men hun kunne ikke og fik nærmest et billedforbud, da hun forsøgte.
I stedet skete der pludselig noget andet. Hun mærkede det som om hendes hånd blev ført, og i løbet af 15 minutter tonede dette – meget jordnære – billede frem på lærredet.
Den er malet i 1992, og bliver også kaldt for “Jesu selvportræt.”
Kirsten Mørch-Nielsen fortæller selv om billedet:
“Glædens Herren, som vi har kaldt Jesusbilledet er jo dybest set et selvportræt, idet Herren tillod mig at male Ham, hvis han selv førte penslen, hvilket Han jo så gjorde.
I årevis havde jeg brændt efter at male Jesus, som jeg så Ham i den himmelske herlighed; men flere gange blev jeg mindet om, at jeg havde et absolut billedforbud imod, det jeg havde oplevet under mit hjertestop. Kun i ord må det beskrives. Jesus vil kun kendes – og må kun afbildes i sin jordiske skikkelse.
Mange gæster på refugiet har kommenteret billedet. Og mange har nævnt det særlige glimt Jesus har i øjet. Han ser på beskueren med humor og medleven.
To gæster to initiativ til at mangfoldiggøre plakaten. Mange har siden oplevet velsignelse ved billedet og at ufred ikke længer kan trives i huset. Gud alene æren!”