’Lyt til Luther’ indeholder 12 fortrinsvis nye sange og salmer med Luther som gennemgående reference. Alle sange og salmer er forsynet med baggrundstekster og små forslag til inddragelse i en undervisningssituation. Brug f.eks. sangene i historie og kristendomskundskab, til en fagdag om Luther, i forbindelse med et kirkebesøg, til et selvkomponeret dramastykke, i konfirmationsforberedelsen eller blot i den almindelige musikundervisning.
Materialet blev udviklet i anledning af Martin Luther-jubilæet i 2017, hvor det var 500 år siden, at Martin Luther slog sine 95 teser op på porten til slotskirken i Wittenberg – den begivenhed som startede reformationen.