C. S. Lewis tegner her et troværdigt kort over kærlighedsterrænet med vejvisere og stier at følge. Lewis borer dybt i kærlighedens væsen og udlægger fire klassiske former for kærlighed; hengivenhed, venskab, forelskelse og godgørenhed. De tre første kommer helt naturligt, mens godgørenhed er Guds kærlighed. Mens vi følger kortet, Lewis har tegnet, afdækkes stadig mere af Guds usigelige mysterium; at mennesket er elsket af Gud.
For C.S. Lewis er kærligheden ikke en tinde, vi skal nå, men et hjem, der venter på os; vi skal ikke ud at erobre, men indtages; vores kærlighed er i grunden ikke vores, men en spejling af Guds.
– Niels Nymann Eriksen, cand.theol., ph.d.
Citater fra bogen:
– Elskende står ansigt til ansigt, men venner står side ved side med blikket rettet mod et fælles mål
– I Gud finder vi ikke nogen behov, der søger opfyldelse, kun en overstrømmende rigdom, der ønsker at give