Harry Hansens Livsberetning: Optimister tager også fejl – men har det sjovere…

Harry Hansen ser tilbage på sin opvækst under 2. verdenskrig – øst for Billund og tæt på Vandel Flyveplads. Hans tid som officer i forsvaret. Sine år som landmand på Broagergård ved Ansager, hvor de får 6 børn og en af dem dør som 3 årig. Fra hans spæde start i politik, og siden tre perioder som borgmester i Ølgod Kommune og sin tid som viceamtsborgmester i Ribe Amt.

Det er beretningen om et virksomt liv i medgang og modgang, hvor familiens opbakning og sammenhold har haft uvurderlig betydning, men også Harrys kristne tro har været et sikkert pejlemærke.

INDLEDNING til bogen Optimister tager også fejl

»Gør efter evne alt hvad din hånd finder styrke til.«
Prædikerens bog 9, 10.

Disse ord har været et pejlemærke i mit liv.
Mange mennesker har krydset min vej og bidraget til, at jeg er blevet den, jeg
er. Det har været en fantastisk livsrejse på både godt og ondt.

En problematisk barndom og opvækst under 2. verdenskrig med tyske soldater
ved opbygning af Vandel militærflyveplads, tæt ved mit barndomshjem. 88
landbrugsejendomme blev eksproprieret af tyskerne. Folk måtte simpelthen
forlade deres hjem. Engelske flyvere bombede ofte pladsen om natten med
dødbringende nedslag tæt ved mit hjem. Min mor var periodisk psykisk syg.
Det var vanskeligt for en lille dreng at navigere under så kaotiske forhold.

Min farfar blev det faste holdepunkt og rådgiver i mit liv. Han var født i 1867
og blev næsten 100 år gammel. Han troede på Gud, og gjorde alt for at give mig
den samme tro. Han passede får på Randbøl Hede som 6-årig. Han var ofte
bange for hugorme og i tordenvejr, men trøstede sig med, at den som tror på
Gud aldrig er alene. Det blev også min trøst, når de tyske maskinkanoner spyede
dødbringende ild mod de engelske fly, især i nattetimerne. Eller når der var
uoverensstemmelser imellem min forældre.

Marts 1957 blev et vendepunkt i mit liv, da jeg blev soldat ved 7. regiment i
Fredericia. I vores våbenskjold stod der: »For freden væbnet«. Det vækkede
nye tanker og følelser i mig, at jeg skyldte mit fædreland en del af mit liv. Det
har jeg prøvet at leve op til. Takket være mange gode mennesker jeg har mødt
på min vej.