En række refleksioner over hele kirkeårets tekstrækker. Blikket er hverdagsgængerens og temaerne er leg, kamp, længsel og undren.
Teologien og intellektet er skubbet i baggrunden, når der i disse lyriske fragmenter spørges til søndagens tekst. Formålet er at lade teksterne være det prisme det levede liv brydes igennem.
Teksterne kan læses af enhver, der er optaget af mødet mellem dagligdagen og livets store spørgsmål. De rummer ord, der mætter, vinde, der fornyer og kød, der brydes.
Projektet begyndte med en lyst til at komme med hudløs respons på den tekst, vi blev præsenteret for om søndagen. Teksterne er derfor ikke teologiske udlægninger eller prædikener, men umiddelbare stemningsbilleder og refleksioner, kirkeåret har lokket ud af os.
Skrevet af: Dorte Kappelgaard, Elli Kappelgaard og Marija Krogh Iversen. 157 sider.