Hvorfor fejrer vi pinse?
Hvad betyder Helligånd?
Og hvorfor danser solen til pinse?
Alt dette og meget mere får du svar på i denne bog.
Bogen er en del af forlaget Turbines populære Jeg læser-serie med fagbøger til børn i 2.-4. klasse. Serien er til børn, der har knækket læsekoden, og som nu øver sig, og hele tiden er på jagt efter bøger, der interesserer dem og giver svar på nogle af de ting, de møder i deres hverdag.
Bøgerne i serien indeholder alt, hvad der kræves af en rigtig fagbog, og kan bruges til faglig læsning i skolen. De tre højtidsbøger er udgivet i samarbejde med Danmarks Kirkelige Mediecenter.
Skrevet af Rikke Bøgh.