Eksempler på spørgsmål: Hvilke karaktertræk hos dig selv, kan du nogle gange have brug for, at man er overbærende med? Hvad betyder venskab for dig? Er du stadig venner med din ekskæreste?
Sådan spiller I DATE:
På hvert kort er der ét spørgsmål. Del eventuelt bunkerne op i de tre niveauer og bland dem godt hver for sig. Vælg dernæst, hvor mange spørgsmål, I vil gennemgå fra hver bunke. Det er en god idé at sørge for, at der er et lige antal, så I begge får lige mange spørgsmål. Det er helt op til jer selv at vurdere hvor mange af hvert spørgsmål, I ønsker at svare.
I skiftes til at trække et kort og stille et spørgsmål til den anden. Som date må du gerne spørge ind til det som fortælles, men det er med din date i fokus. Det er vigtigt, at man ikke overtager snakken, men gør en dyd ud af at lytte, når der fortælles. Når din date er færdig med at svare, trækkes et nyt kort og turen går videre.
Spillet består af 55 kort med 54 spørgsmål og 1 regelkort.