»Vished om frelsen kan for nogle lyde som skråsikkerhed. Men frelsesvished handler mest af alt om at se på Jesus! Desværre finder mange ikke hvile i, at alt det, Jesus har gjort til frelse for os, er nok. Bogen udfolder det budskab enkelt og dybt.«
Hans-Ole Bækgaard, pastor og formand for Indre Mission i Danmark
»En særdeles glimrende og gavnlig indføring i, hvorfor vi kan vide, at vi er frelst, når vi tror på Jesus. Forfatteren taler om dybe og afgørende grundsandheder på en let og livsnær måde, der har relevans for både unge og ældre.«
Louise Sølvsten Nissen, psykolog og lærer på Luthersk Missions Højskole
Uddrag af bogen
»Mit håb med denne bog er, at du må erfare, at netop fordi ‘din kristendom’ ikke slår til, så holder Kristus hele vejen. At se det skaber en ballast af glæde, frimodighed og trøst i dit forhold til Gud. Nogle dage som en boblende fryd, og andre dage blot som et tørt tak – Men uanset hvordan du har det, er fundamentet på plads.