Da Kåre Gade i 1981 som ny immatrikuleret teologistuderende i Aarhus lænede hovedet bagover og betragtede universitetets høje bogtårn, spekulerede han på, om efeuen på de gule mursten ville nå toppen af tårnet, inden han blev kandidat.
Klatreplanten nåede ikke op, før den 40 år senere faldt ned i en storm. Og Kåre Gade blev ikke cand.theol. Alligevel kan han se tilbage på et liv med teologien som samtalepartner.
Hvordan den samtale ser ud, og hvordan folkekirken blev det vand, han svømmer i, følger vi fra det kulturkristne barndomshjem over studietidens akademiske tilegnelse af kristendommen til den modne mands refleksioner over, hvordan tradition og tilfældigheder har formet hans vej til troen.
