En hilsen til din elskede datter

Vi konfirmerer dem. Vores dejlige purunge døtre. Lidt bævende sender vi dem til deres første fest. Vinker farvel når de starter på efterskole eller på ungdomsuddannelse. Efter ufrivillig meget tid i familiens skød under corona – er livet igen åbent for vores teenagere.
Måske sidder oplevelsen af særligt udfordrende øjeblikke med vores teenagedøtre under lockdown stadig i kroppen eller måske er vores relation max udfordrede lige nu.  

Ikke så mærkeligt, for der er meget på spil. Der er meget magt i den bekræftelse eller den afvisning, både børn og forældre kan opleve i familien. Og det er en ældgammel erkendelse, at et barn må ud af familiens skød for at kunne vende ’hjem’ som voksen og som sin egen.  

Og det er stort at følge sine børn i den fase, hvor de er på vej ud i verden. At overraskes over hvilke initiativer de tager og hvilke evner, de udfolder. At nyde det friske og anderledes udsyn til verden, som vi låner gennem deres øjne. At slippe ansvaret, der hvor det kilder i fingrene for lige at ordne tingene og livet for dem.

Når vi oplever afvisning eller hengivenhed fra en person tæt på os, minder det os om, at det mest dyrebare i livet kan vi ikke kræve eller forlange. Vi kan få det, tage imod det – og nære det. Det gælder også i relationen til vores store børn.   

Jeg skrev for nylig en bog til teenagepiger. Til en elsket datter – En halvfærdig bog, som I forældre selv skal skrive færdig. Bogen skaber et rum, hvor du på skrift kan formulere det unikke, som beskriver netop din datter. Nu hvor hun lige så stille er på vej ud af familiens skød. Helt som det skal være.
Jeg ønsker, at min egen datter møder verden med en grundlæggende tryghed: ’Jeg er set og elsket. Der er en plads til mig her.’ Bogen giver mulighed for at sætte ord på glæden over jeres datter, den hun er, dit håb for hende, jeres egne overvejelser om venskab og om tro.

Bogens sidste afsnit hedder ’Nye chancer’: ”Forestil dig et liv uden tilgivelse eller uden mulighed for at prøve igen. Der ville man ikke turde røre sig. At der findes nye chancer og kærlighed, som man ikke har fortjent, er nogle af de største gaver i livet.” 
Det er egentlig et forsøg på at beskrive NÅDE. Det mest dyrebare kan vi kun tage imod – og nære!